Forfatterarkiv: Jutta_P

Tilmelding

 

Sidste frist  for tilmelding til sommerfesten nærmer sig

Kom nu afsted og meld til inden d.4.august 2014 hos:

Gitte på Dyndvedgade 40

Eva på Dyndvedgade 23

Jutta på Dyndved Søndergade 10 B

 

Hjælpere søges

Planlægningen af efterårets loppe og plantemarked er også begyndt. Eva mangler dog folk til at hjælpe med at arrangere det …. så kontakt Eva og tilbyd din hjælp.

Byfest d. 23.august 2014 kl. 18.30

Planlægningen af Dyndved Byfest er så småt i gang. Vi skal feste som vi gjorde før. Med god mad, dans og underholdning. Eftermiddagen er afsat til børnefest.

Vi er dog kun 3 og kunne godt bruge flere til at hjælpe med at afvikle arrangementet… så meld dig gerne til Eva, Gitte eller Jutta.

Invitationen kommer senere

Vi gjorde det igen!!! 88kg

Søndag d. 27-4 2014 samlede 26 voksne og 9  børn ialt 88 kg affald i Dyndved og ved Dyndved Hav. I år var det dejligt at se så mange børn deltage. Det fortælles, at de undervejs havde både kikse og is pauser 🙂  Der var også hjælp fra Tyskland!

Efter endt indsamling stod den på grillpølser og kaffe med kage ved stranden.

Det blev igen i år en hyggelig eftermiddag i gode naboers selskab i rigtig godt vejr.

Tak for hjælpen… vi ses næste år.

 

Mere at være stolte af !

Efter et vellykket  møde med mange gode og sprudlende  ideer, er forarbejdet til en udviklingsplan for Dyndved startet.  Nu er det så bestyrelsens tur til at få alt sat lidt i system.

Det har været en dejlig oplevelse for os i bestyrelsen at opleve at folk i Dyndved gerne vil noget med deres by… godt at se så mange smøge ærmerne op til et konstruktivt stykke  arbejde.

Generalforsamlingen styrede Lisbeth os godt igennem og referatet kommer senere .

Nu kan I så allerede se frem til det næste der skal gøres i byen.

Sæt X i kalenderen søndag d. 27. april , vi skal nemlig samle affald. I får nærmere at vide i informationsvinduet og her på hjemmesiden lidt senere.

I uge 9

kommer Bente, Eva, Lene, Gitte Henrik og Jutta  rundt og ringer på, medbringende  med en invitation til gratis mad og generalforsamling d.6. marts og for at høre om i har lyst til at deltage.

Selv om du måske  ikke er medlem af Dyndved Bylaug er du meget velkommen.